Oplev de italienske lidi

Musikant spiller mandolin
Den levende musik er en væsentlig del af miljøet ved en lido på en italiensk sommeraften

Når sommeren og varmen gør sit indtog i Italien, hvad er så bedre end at tage en gåtur langs kysten om aftenen og opleve de populære “lidi”?

På de varme sommeraftener søger mange af os italienere ud til kystområderne, hvor vi kan nyde kystens kølige luft i områder, der er lukket for trafik. Hér kan vi også opleve tilstedeværelsen af et interessant fænomen, som jeg kunne forestille mig, at mange danskere nok ikke kender til, ihvertfald ikke af navn.

Levende musik

Fænomenet hedder ​​”lido” i ental eller “lidi” i flertal, og består af steder nær stranden, hvor du kan sidde ved et bord for at spise noget eller tage en forfriskende drink, mens du lytter til levende musik. Hvis du har lyst, kan du ofte også danse direkte på stedet eller på den nærmeste strand.

Du kan som oftest lytte til alt fra rock, jazz, blues, pop over dansemusik til populære italienske slagere. I Italien er vi forkælede med alskens muligheder, når det gælder udvalget af musik!

Og hvis den musik, du lytter til, ikke falder i din smag, så kan du bare spadsere lidt videre langs kysten og stoppe ved den næste strand og den næste lido, hvor du vil finde en anden musikgruppe eller – hvis dette falder mere i din smag – den dj-styrede musik på et diskotek.

Nyd den italienske nat!

Du vil ofte kunne nyde det livlige og glade miljø omkring en lido indtil klokken 3 om natten, især i de mere turistprægede områder, hvor der er mange mennesker samlet.

Så næste gang, du rejser på ferie i Italien om sommeren, vil jeg anbefale sig at besøge én eller flere af de mange lidi; for musikkens, kølighedens og den gode italienske stemnings skyld!

Har du lyst til at opleve en italiensk lido på din ferie?

- så ring til os på 33151313 og få nogle gode tips eller skriv til os ved at trykke her
Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere