Oplev fantastiske Pompei

Pompeji
Indtil år 79 e.Kr. var Pompei en livlig, romersk handelsby med omkring 20.000 indbyggere. Foto: Louise Laurenius ©

Pompei eller Pompeji eller Pompeii, som denne helt specielle seværdighed hedder, ligger i den syditalienske region Campania, ganske tæt på storbyen Napoli og den berømte klippekyststrækning Amalfikysten.

Indtil år 79 e.Kr. var Pompei en livlig, romersk handelsby med omkring 20.000 indbyggere. I august måned samme år sørgede den nærliggende vulkan Vesuv dog for, at dette blev ændret drastisk på ganske kort tid. Vesuv spyede store mængder af pimpsten, giftige svovlgasser, aske og lava, som væltede ned ad bjergsiderne, og på kort tid var hele byen Pompei dækket af et 4-5 meter tykt lag pimpsten- og askelag. Den særlige kombination af pimpsten og aske har efterladt en form for aftryk af de mange sørgelige skæbner, der led en forfærdelig død her, og hvert år kommer tusinder af turister for med gru at opleve efterladenskaberne fra d. 24. august 79 e.Kr.

Vaser og andre artefakter fra Pompeji
Pompeji er en meget fascinerende – og undertiden – lidt uhyggelig oplevelse…

På det store område, som Pompei spreder sig over, er det også muligt at se arkitektoniske efterladenskaber i form af særegne bygninger, der overlevede de voldsomme jordskælv, som Vesuvs udbrud også forårsagede. Her er nok at se til en hel dag, og da her også er indrettet restaurant og cafe, behøver du ikke at tænke på madpakken selv. Kom hertil i bil og parker på en af de mange parkeringspladser eller tag toget lige til døren!

Læs mere om Pompeji her.

Du kan også læse en spændende og populær artikel om vulkanerne i Syditalien af min kollega Allan her.

Tags fra artiklen
, ,
Skrevet af
Mere af Mitzi

Bo med panoramisk udsigt på Amalfikysten

En af de mest sagnomspundne og smukkeste destinationer i Italien kan man...
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *