Oplev opera i de italienske amfiteatre og operahuse

Opera-arenaen i Verona
Arenaen i Verona er blandt de mest berømte operascener i verden

Oplev suset fra scenen, entusiasmen fra publikum og fornøjelsen ved et udendørsarrangement. I Escapeaway tilbyder vi opera i romerske arenaer under åben himmel og i de store operahuse i Italien.

Det er noget helt specielt, ja næsten noget magisk at gå i operaen i Italien. Det skyldes måske, at du næsten altid hører italienske operaer, og det føles så naturligt her i deres hjemland. Eller måske er det, fordi du i forvejen er i godt humør, det er jo ferie, og dagligdagens trummerum er langt væk. Eller måske fordi italienerne generelt er et væsentlig mere medlevende og begejstret publikum end det nordiske, eller rettere sagt et publikum, der giver langt mere luft for dets følelser. Prøv bare en aften i Napolis Teatro San Carlo!

Opera-forestilling på arenaen i Verona
Opera-forestilling på arenaen i Verona

Alt dette gør operaforestillinger i Italien til en enestående og mindeværdig oplevelse. Og var det ikke for alt dette, ville omgivelserne alene kunne sikre en oplevelse for livet: Den romerske arena i Verona, det genopståede Fenice i Venezia, Scala-operaen i Milano, som må kaldes operahuset over dem alle, friluftsteatret ved Puccinis gamle jagtmarker nær Lucca og mange flere.

Læs vores meget udførlige og populære artikel om opera i Italien her.

Tags fra artiklen
, ,
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere