Lær at lave mandelsmåkagerne brutti ma buoni

Brutti ma buoni
Mandelsmåkagerne Brutti ma buoni, også kaldet Bruttiboni, stammer oprindeligt fra Emilia-Romagna-regionen.

Den svenske superkok Stefano Catenacci gjorde sig for nogle år siden bemærket i Sverige med sin deltagelse i fjernsynsprogrammet: Kokkedysten. Jeg har fundet en opskrift i hans udgivelse Stefanos Italia under kapitel 7 – Dolci, som jeg vil anbefale dig.

Der er tale om småkagerne “Brutti ma buoni”, også kaldet Bruttiboni, og som oprindeligt stammer fra Emilia-Romagna-regionen. De er nemme at lave og navnet Brutti (grimme) kommer sig af, at de ikke har en præcis form, til gengæld er de rigtig gode – som navnet også siger: Grimme, men gode.

Fakta:
Tilberedning: ca. 2 timer inkl. hævetid
Antal personer: Ca. 40 kager

Ingredienser:

  • 400 g smuttede (søde) mandler
  • 10 g smuttede bitre mandler
  • 300 g sukker
  • 4 æggehvider
  • Revet skal af 1 usprøjtet citron
  • Flormelis

Tilberedningen
Smut de søde mandler. Kog de bitre mandler i 10 minutter, smut dem og bland dem med de øvrige mandler. Rist mandlerne i en forvarmet ovn (160 ºC) i ca. 5 minutter – til de har tørret lidt. Lad dem køle en smule af.

Hak nu mandlerne groft og bland dem med sukkeret. Pisk æggehviderne til en fast masse og riv citronskallen deri. Bland med de hakkede mandler og tag med en ske små æggeformede kager over på en bageplade foret med bagepapir. Lad dem hvile en times tid. Bag dem i en forvarmet ovn ved 150 ºC i 30 minutter. Strø flormelis over dem og servér.
Servér med en mousserende vin som eksempelvis Moscato.

Har du besvær med at finde de bitre mandler, kan man anvende abrikoskerner. I Danmark kan de erhverves hos Specialkøbmanden, der også har en netbutik.

Tags fra artiklen
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere