Har du smagt italiensk aspargessuppe?

Asparges
Asparges har været en værdsat grøntsag i Italien siden antikken

Allerede i antikken anså romerne grønne asparges for en højt værdsat grøntsag. I dag er det regionerne Lombardiet, Piemonte og Emilia-Romagna, der er højborgene for grønne asparges i Italien. De smager både godt – dog ikke så markant som den hvide – og så er de lettere at dyrke end de hvide (der primært dyrkes i Veneto).

Se alle vores hoteller i Lombardiet

Desuden er de sunde: de indeholder få kalorier, er rige på A- og B-vitamin samt mineraler og så er de lettere vanddrivende. Man skal huske, at de bør spises friske, og så er de særdeles velegnede til at lave suppe af. I det følgende giver jeg dig nogle tips og råd til, hvordan du kan tilberede en italiensk aspargessuppe, som på italiensk hedder minestra di asparagi.

Fakta:
Antal personer : 4
Tilberedning : ca. ½ time

Ingredienser:
1 kg asparges
1 løg
2 spsk. olivenolie
1 l kogende bouillon, gerne høns
150 g alm. ris
2 spsk. friskrevet parmesan
salt
1 nød smør
evt. kartofler, skåret i meget fine tern

Tilberedning:
Vask aspargesene fri for jord. Bræk enderne af, dér hvor aspargesene selv knækker. Skær dem i små centimeterlange stykker. Løget snittes fint og sauteres let i olie. Inden det tager farve tilsættes aspargesene – efterlad toppene til senere.

Lad det simre i et par minutter tilsat salt (vær forsigtig, hvis bouillonen er meget salt). Herefter hældes opvarmet bouillonsuppe over aspargesene. Efter 4-5 minutter hældes risene i. Når suppen er ved at nærme sig kogepunktet, tilsættes aspargeshovederne og evt. kartoflerne.

Når risen er kogt færdig, røres smørnødden i. Drys revet parmesan over suppen inden servering.

Buon Appetito!

Kunne du tænke dig at få flere italienske opskrifter tilsendt?

- så tryk her og tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere af Mikkel

Vidste du, at…

…stearinlysets skær ikke fremkalder hygge i Italien? Når vi i Danmark rigtigt...
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *