Få opskriften på panna cotta

Panna cotta
Panna cotta er en nem dessert, der egentlig gør sig fantastisk hele året rundt

Endelig skal vi lave en dessert; og det endda en nem dessert, der egentlig gør sig fantastisk hele året rundt, men jeg har lyst til at spise den nu med råsyltede bær henover, som man gør i det sydlige Toscana.

I Italien kaldes denne type dessert Dessert al cucchiaio – altså ske-dessert, og da man er meget uenig om oprindelsen regionalt og temporalt, holder jeg mig til at sige: frem med skeerne, for det er ikke muligt at stoppe, før fadet er tomt.

Allan Hedstrøm Vinimport har været i kælderen og fundet en sød drue at akkompagnere denne skønne bløde budding med.

God fornøjelse!

Fakta:
Tilberedning: 20 min + et par timer på køl
Antal personer: 4

Ingredienser:

  • ½ l fløde
  • 50 g sukker
  • 1 vaniljestang
  • 3 blade husblas
  • Smag i form af råsyltede bær, sirup, karamel eller tilsæt citronskal (- som koges op med fløden).

Tilberedning
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med en lille urtekniv. Kom vaniljekorn, vaniljeskallen, og sukker i en gryde og hæld fløden ved. Lad det koge langsomt op i en 10 minutters tid over middel varme. Tag gryden af ilden og kassér vaniljeskallen. Udblød dernæst husblasen i koldt vand i ca. 5 minutter. Vrid vandet fra og pisk husblasen ind i den varme fløde med en elpisker.

Si fløden over i den ønskede form – portionsglas, brødform eller en rand af en ½ liter – for at sikre, at der ikke er klumper tilbage. Skyl den ønskede form(e) i koldt vand, inden du hælder fløden i, da det gør det lettere at løsne den stivnede panna cotta. Stil nu din panna cotta koldt ind til den stivner og transformerer sig om til den skønneste faste og kølige gudespise. Det tager gerne et par timer.

Server denne fuldfede flødedessert med dit valg af tilbehør; råsyltede bær, smeltet chokolade og flager af kokos, karamel, jordbærpure, indkogt appelsinsaft, syltede skovbær…

Vinen
Som dessertvin foreslås vinen Rizzi Moscato D’Asti fra Piemonte: en let perlende vin, der passer fortrinligt til desserter med frugter og/eller bær. Vinen er sød, men har den nødvendige syre – hvilket samtidig adskiller den fra mange andre i sin klasse – der giver et harmonisk indtryk og “renser” munden.

Det er en rigtig opfrisker og passer godt til netop panna cotta-desserten, der ellers kan blive lidt tung takket være overfloden af fløde. Rizzi’s Moscato er vinen, der altid er for lidt af. Den smager simpelthen bare fortryllende.

Fakta om vinen:
År: 2010
Drue: Moscato
Område: Piemonte
Alkohol: 5 %
Servering: 5-8°C.

Buon Appetito!

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere af Mamma Luisa

Hemmeligheden bag italiensk skinke

Skinke virker for os danskere nok ikke som en delikatesse på højde...
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *