Lær at lave Salsa Verde

Har du nogensinde prøvet at lave en rigtig salsa verde?
Har du nogensinde prøvet at lave en rigtig salsa verde?

Der findes mange versioner af denne delikate og anvendelige sauce, kaldet grøn salsa på dansk, som er en videreudvikling af Bagnet Verd. Den serveres til forskellige retter, særligt hvor kød er omdrejningspunktet for måltidet.

Jeg giver dig her nogle gode tips og råd til, hvordan du kan tilberede den. Buon Appetito!

Fakta:
Antal personer: 4
Tilberedning: ca. 20 min.

Ingredienser:
Til ca. ½ liter:

  • 2 pillede hvidløgsfed
  • 10 ansjoser i olie, afdryppede
  • 1 lille håndfuld saltede kapers, skyllede og afdryppede
  • 1 stort bundt bredbladet persille
  • 1 bundt basilikum
  • 2 spsk. dijonsennep
  • ½ dl rødvinseddike
  • 3 dl ekstra jomfruolivenolie

Tilberedning:
Hak hvidløg, ansjoser, kapers, persille og basilikum meget fint og rør så de øvrige ingredienser i, til du får en meget tyk sauce og smag til med friskkværnet peber. Servér den med brød eller grissini som en antipasto eller som tilbehør til kødretter.

En sommerlig variant af opskriften kan være at lave en grov kartoffelmos rørt med Salsa Verde eller at blande den med nyopgravede let kogte kartofler.

Kunne du tænke dig at få flere italienske opskrifter?

- så klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere af Mamma Luisa

Mums! Risotto med cotechino-pølse og forårsløg

Risottoen stammer oprindeligt fra Veneto-regionen – hvilket også tydeligt ses, hvis man...
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *