Smag på tartufo (italienske trøfler) fra isbaren L’Angolo di Gelato i Firenze

Den dessertagtige choko-trøffel Tartufo Dolce får munden til at løbe i vand...
Den dessertagtige choko-trøffel Tartufo Dolce får munden til at løbe i vand...

Tartufo er oprindeligt en fransk delikatesse,  men i dag en klassisk smagsvariant på italienske isbarer. Hos nogle isproducenter består Tartufo af en flødeis med frugt (eksempelvis kirsebær) eller med nødder i midten, overtrukket eller delikat blandet med chokolade. Tartufo kan også, som i dette tilfælde, være små delikate trøffelkugler, der serveres som dessert eller herhjemme måske som det søde til kaffen.

For ikke at komme galt af sted i Italien og ende med at stå med rigtige trøfler i hånden, kan denne dessertagtige trøffel kaldes Tartufo Dolce.

Her følger mine tips og råd om, hvordan du kan tilberede delikatessen. God fornøjelse!

Fakta:
Tilberedning: ca. 2 timer
Antal: ca. 20 trøfler

Ingredienser:

  • 250 g mørk chokolade (70 % kakao), fint snittet
  • 1¼ dl fløde
  • 20 g smør (stuetemperatur)
  • flormelis eller kakaopulver
  • evt. 5 cl Cointreau
  • evt. vanillekorn fra en halv stang

Kog fløden op, evt sammen med en smule vanillekorn. Kom den fintsnittede chokolade i en skål og hæld den varme fløde over. Tilsæt det bløde smør og bland ingredienserne sammen med let hånd til en blød blanding (tilsæt på dette tidspunkt også spiritussen, hvis ønsket).
Lad det køle af, til massen bliver hård – det vil tage en times tid.

Når massen er kold, rulles den ud til små kugler (evt. på størrelse med valnødder). Herefter drysses de med flormelis (eller kakaopulver) og serveres straks – serveres de ikke straks, skal de opbevares på køl!

Man kan som variation til ovenstående opskrift vælge at smelte chokoladen, før den blandes med fløden. En tredje variation kunne foruden chokoladen indeholde hakkede hasselnødder eller en anden fortrukken nød (ca. 140 g til denne blanding).

Buon Appetito!

Kunne du tænke dig at modtage flere tips om italiensk mad?

- så tryk her og tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev!
Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere af Mamma Luisa

Har du smagt sicilianske kødboller med hvidvin, citron og laurbærblade?

Hvis du ikke har smagt på dem endnu, så bør du efter...
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *