Pappa al pomodoro – toscansk tomatvælling

Tomater til tomatvælling
Tomatvælling, som man tilbereder den i Toscana særligt i og omkring byen Siena, er meget typisk for det toscanske bondekøkken

Denne klassiske toscanske tomatvælling, der både kan spises varm og lunken, omfavner de smagsnuancer, der kendertegner det landlige køkken og er en kendis på børnebordet og om eftermiddagen hjemme hos vores alle sammens bedstemor – la nonna.

Tomatvælling, som man tilbereder den i Toscana, særligt i og omkring byen Siena er meget typisk for det toscanske bondekøkken, og blev i gamle dage tilberedt af husmødrene som et påfund, der skulle gøre det af med det daggamle brød. I dag er retten kendt i hele Italien, og i 60’erne blev den hovedperson i sangen: Viva la pappa col pomodoro (leve vælling med tomat) sunget af den unge italienske sangstjerne Rita Pavone (f. august 1945), der kort efter fik stor succes i USA.

Vællingen er hurtigt tilberedt og udgør et solidt måltid hverdagsmad.

Fakta:
Tilberedning: 50 min. + 50 min. hviletid
Antal personer: 4 personer

Ingredienser:

  • 1 dl ekstra jomfruolivenolie
  • 3 fed hvidløg, pillet og hakket fint
  • 4 blade basilikum
  • 400 g tomater, der moses med en gaffel
  • 300 g ciabattabrød (gerne daggammelt). Bemærk, at toastbrød og lignende bløde sødmælksbrød ikke kan anvendes.
  • Salt og peber
  • 1 liter fond

Tilberedningen
Brødet skæres i tern og ristes i ovnen ved 180° C i ca. 10 minutter. Sæt en stor gryde med olivenolie i bunden over middelvarme. Så snart olivenolien er varm, tilsættes hvidløg. Når hvidløget begynder at tage farve, tilsættes tomaterne og basilikumbladene. Smag til med salt og peber, og kog vællingen ca. 20 minutter ved svag-middel varme under sporadisk omrøring. Bland fonden/bouillon i. Så snart suppen koger, tilsættes brødet. Lad det koge videre i yderligere 10 minutter under ofte omrøring. Sluk herefter for varmen og lad vællingen hvile under låg i ca. 1 time. Omrør vællingen omhyggeligt inden servering.

Serveringsforslag
Inden servering kan du vælge at genopvarme vællingen en smule og servere den med en smule ekstra jomfruolivenolie hældt dekorativt henover.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere af Mamma Luisa

Lær at lave mandelsmåkagerne brutti ma buoni

Den svenske superkok Stefano Catenacci gjorde sig for nogle år siden bemærket...
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *