Prøv Canyoning i Garfagnana

Canyoning
På italiensk kaldes canyoning for torrentismo og kommer af ordene vandløb/strøm.

Vandring, ridning, cykling, skiløb, golfspil og kanosejlads er velkendte aktivitetsformer i en storslået natur, og er da også blandt de hyppigste former for udendørsaktiviteter i Garfagnana i det nordlige Toscana. Men nu har vovehalsene og de frejdige fået endnu en mulighed for at prøve kræfter med Guds smukke natur med canyoning– og det har ikke noget med kanoer at gøre, ordet lægger sig nemlig op ad det engelske ord Canyon. På italiensk kaldes denne sportsgren Torrentismo og kommer af ordene vandløb/strøm.

Det går i al sin enkelthed ud på at rappelle, klatre og glide gennem vandløb iført våddragt og med klatreudstyr som hjælpemiddel. Det kræver ingen ekstraordinære egenskaber ud i klatring eller deslige, men du skal have vovemod og lyst … til at blive våd. Ellers er det både for høj og for lav, ytrer en arrangør.

Bjerge ved Garfagnana
Naturen ved Garfagnana er overvældende…

I Garfagnana betyder vandløb smukke vandfald, der brusende kaster sig ned over klippesiderne; løber i bunden af to klippevægge (en canyon), der næsten lukker sig over en som en grotte; eller glider majestætisk ned over en klippeoverflade, der med tiden er blevet delvist udhulet og skarpe hjørner afrundet, således at strømmen og klippefladen fungerer som en rutsjebane. Det er med andre ord leg i usædvanligt smukke og naturlige omgivelser. Og stederne du helst skal besøge i Garfagnana, og som er kendte på verdensplan, er Marmitte dei Giganti og Orrido Botri. Her støder du på landskabsmæssige fænomener, hvor det ofte er vandløbene i dalene, der er arkitekterne bag de ubeskrivelige landskabsformer som canyons, slugter og de såkaldte jættegryder. Garfagnana venter med andre ord med en uforglemmelig oplevelse for den, som tør. For begyndere er Forra dell’Ania og Rio Selvano begge oplagte steder at starte sit canyoning-eventyr, og du vil hjembringe uforglemmelige minder om de naturlige rutsjebaner.

Læs også vores spændende artikel om Garfagnanas friske bjergluft, ro og hjertelighed her.

Se alle vores ferieboliger og hoteller i Garfagnana her.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere af Marcus

Piemonte – regionen, der har næsten alt

Piemonte… Regionen i det nordvestlige Italien er formodentlig den region i Italien,...
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *