Rom og Firenze med mere plads!

Peterspladsen i Rom
Der er mere plads på f.eks. Peterspladsen i Rom, hvis du rejser afsted i august i stedet for den meget travle juli måned...

Italienske storbyer kan ofte være en noget kaotisk oplevelse, hvis trafikken er intens. Her i Skandinavien vælger vi ofte at drage til byer som Rom og Firenze i juli måned, et tidspunkt, hvor byerne er fulde af travle og varmeplagede italienere, foruden alle de internationale turister, der valfarter til byernes store monumenter.

Interesseret i en rejse til Rom? Se alle vores ferieboliger og hoteller i Rom her.

Men hvis du nu i stedet prøvede at besøge en af disse monumentale byer i august måned, ville du opleve en helt anden stemning, fordi de fleste af byboerne selv er draget på ferie ved de noget køligere kyster i denne periode.

De velkendte billeder af en tætpakket Fontana di Trevi og de lange køer foran de berømte museer vil tage sig noget anderledes ud i august måned. Her vil det rent faktisk være muligt at fotografere de kendte steder, uden samtidig at forevige en masse ukendte mennesker.

Domkirken i Firenze
Domkirken i Firenze er et af de andre steder i de to populære storbyer, der vil blive mindre tætpakket med turister, hvis du tager afsted i august i stedet for juli måned…

Se alle vores ferieboliger i Firenze her.

Indrømmet! August er en varm måned, men byerne er så meget mere behagelige uden den støjende og intense trafik, der konstant kræver ens fulde opmærksomhed og fjerner blikket fra de små detaljer, som er så sjove. Nogle få restauranter vælger at holde lukket i august, men der er stadig mange, som fortsat har åbnet, og det er meget nemmere at få plads. Så selvom de to storbyer er en oplevelse på alle tidspunkter af året, så kan du have med i tankerne, at der er mere plads i den varme august-måned næste gang, du planlægger din rejse til Italien.

Interesseret i at læse mere om Firenze og Rom?

Så læs min kollega Louises artikel om Firenze hinsides turiststrømmen her eller min kollega Marcus´ artikel om de to kvarterer Trastevere og Prati i Rom her.

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere af Marie B.

Balsam for kroppen – wellness i Italien

I dagens Danmark, hvor flere og flere af os bukker under for...
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *