La Dolce Vita – Den sardinske opskrift på et langt liv?

Strand på Sardinien
Strandene på Sardinien er i en klasse for sig. Foto: Jarek Ceborski - Unsplash

Vidste du, at Sardinien er et af de områder i verden, hvor folk lever længst? Står du på en af Sardiniens flotte strande med fødderne i det fine sand og nyder udsigten over det krystalklare hav, er det nemt at forstå.

Men det er nok ikke kun den italienske middelhavsøs skønne kyst, som er hemmeligheden bag de lange liv på Sardinien. Faktisk er det især indbyggerne oppe i øens bjergrige bagland, som bliver meget gamle.

Sammenligner man med, hvor mange der i resten af verden oplever at runde de 100 år, er tallet på Sardinien markant højere. Ud af 1 million mennesker lever 135 sardere i mere end 100 år, hvor antallet er 75 for resten af den vestlige halvkugle. Og bevæger du dig op i bjergene tæt på Nuoro på Nordsardinien, så er det hele 240 personer ud af 1 million, der kan fejre deres 100 års fødselsdag.

Foto: Jean Bajean, CC BY-SA 2.5

Sardinien er en “Blå Zone”

Undersøgelser viser, at sarderne, især de der bor i området Ogliastra midt på øen, er en af en håndfuld befolkningsgrupper over hele verden, der har den højeste gennemsnitslevealder. Faktisk har øen flere gang huset verdens ældste, for eksempel Antonio Todde, som døde i 2002 tre uger før sin 113 års fødselsdag og i 2000 kom i Guinness Rekordbog som verdens ældste mand.

I 1990’erne satte forskere sig for at finde de steder, hvor folk ikke blot ofte kan holde 100 års fødselsdag, men også bliver gamle uden helbredsproblemer som hjertesygdomme, fedme, kræft eller diabetes. Man identificerede fem steder, der blev døbt “Blå Zoner.” Ogliastra på Sardinien er en af disse.

I provinsen Nuoro, som Ogliastra er en del af, lever der ifølge det italienske institut for statistik 45 hundredeårige pr. 100.000 indbyggere. Altså markant flere end de 35 pr. 100.000 indbyggere på resten af Sardinien og de 29 pr. 100.000 i hele Italien.

Sardinsk mad
Sardinsk mad er én af faktorerne, når det gælder den høje gennemsnitlige levealder på Sardinien…

Hvorfor bliver sarderne så gamle?

Det findes der ikke et endegyldigt svar på, men faktum er, at det enten må skylde måden befolkningen lever på eller deres genetik.

En af teorierne går på, at kostvanerne på øen spiller en central rolle i befolkningens lange levetid. I det sardiske køkken bruges fortsat traditionelle metoder og opskrifter, som er overleveret fra generation til generation. Sardiniens traditionelle middelhavskost er baseret på friske råvarer såsom olivenolie, frugt, grøntsager og fuldkorn. Denne kost er rig på antioxidanter og sunde fedtstoffer. Sardinierne holder fast i denne kulinariske arv og nyder også andre lokale specialiteter som saftig grillet fisk og skønne oste, der er kendt for at have særligt højt indhold af probiotika.

Også den sardiske rødvin spiller måske en rolle, idet den har måske har en forebyggende gavnlig virkning på hjertekarsystemet. Et forskningsstudie ved det medicinske institut i London har således påvist en forbindelse mellem brugen af en særlig type sardisk rødvin og den høje gennemsnitslevealder på Sardinien. Vinen produceres efter traditionelle metoder, hvor druerne kvases over en længere periode.

Selv hvis du bor inde midt på øen, har du skønne strande inden for din rækkevidde. Foto: Tommie Hansen, CC BY 2.0

Stærke sociale bånd

En anden faktor, som menes at have betydning for levealderen, er den aktive livsstil, som folk i bjerglandsbyerne fører. Da man her ofte dagligt bevæger sig op og ned ad stejle bakker, får man en naturlig form for motion, der holder kroppen sund og stærk. Mange af de lokale praktiserer også traditionelle håndværk som vævning, keramik og landbrug, hvilket kræver fysisk aktivitet og giver en følelse af formål. Denne kombination af naturlig motion og meningsfuldt arbejde ved man bidrager til et længere liv og en følelse af velvære.

Endelig er det sociale fællesskab formentlig også en vigtig del af Sardiniens opskrift til et langt liv. I bjerglandsbyerne har folk en tæt forbindelse til hinanden. Familien spiller en central rolle, og de ældre er respekterede og æret for deres visdom og erfaring. Der er også traditionen med at samles omkring et godt måltid, hvor snak og latter fylder luften. Dette sociale bånd skaber en følelse af tilhørsforhold og bidrager til velvære, der kan være med til at forlænge levetiden.

Sunde madvaner, en aktiv livsstil og stærke sociale bånd kendetegner også de andre “Blå zone”, Okinawa i Japan, Nicoya i Costa Rica, Icaria i Grækenland og Loma Linda i Californien.

Interesseret i flere pudsige fakta om Sardinien? Vidste du f.eks., at ét af verdens ældste træer er et 4000 år gammelt oliventræ på det nordlige Sardinien? Eller at mange mener, at en af verdens smukkeste strande ligger i det nordvestlige hjørne af Sardinien?

Rejser til Sardinen med Escapeaway

Vil du selv nyde La Dolce Vita på Sardinien? Hos Escapeaway er vi specialister i rejser, hvor du bor på håndplukkede hoteller eller i ferieboliger. På Sardinien inkluderer det både hoteller rundt langs den tillokkende kyst og oppe i det bjergrige bagland.

Tjek vores udvalg i søgemaskinen, hvor du også nemt kan bestille billig flybilletter til Sardinien fra en valgfri lufthavn. Bestiller du en af vores pakkerejser, er den naturligvis dække af Rejsegaranti.

>> Se alle rejser til Sardinien med Escapeaway

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere