Skal du vælge ferielejlighed eller hotel i Italien?

I Veroni i Toscana - Soggiorno lejligheden
Hygge ved pejsen i Soggiorno lejligheden på I Veroni i Toscana

Når du går i gang med din ferieplanlægning er der flere ting at forholde sig til. Hvor vil du rejse hen? Vil du på badeferie eller måske en mere kulturelt præget ferie? Hvilke faciliteter ønsker du, at feriestedet skal indeholde? Og sidst men ikke mindst hvordan vil du bo – i ferielejlighed eller på hotel?

Hvad får du, når du vælger en ferielejlighed?

At bo i lejlighed er dejligt fleksibelt, især i forhold til de måltider, du indtager i løbet af dagen. En lejlighed råder nemlig altid over køkkenfaciliteter som eksempelvis køleskab, kogeplader, diverse køkkenudstyr og service samt ofte ovn, mikroovn, elkedel og fryser.

Vælg at bo i en ferielejlighed, hvis du vil være uafhængig af at skulle ud og spise og derved selv kunne lave den mad, du har lyst til. Her vil der også være en besparelse at hente, hvis dit feriebudget skal holdes lidt nede. Du kan også selv bestemme, hvornår på dagen, du ønsker at spise, hvilket kan være en fordel, da mange restauranter i Italien først åbner ved 20-tiden.

Hvis du rejser med børn, er det rart at have adgang til et køleskab med lidt brød, yoghurt og frugt, når sulten melder sig hos de små, uden at du skal på gaden og købe det. Der kan også være noget tryghed i, at man ved, at ens børn får noget at spise, som de rent faktisk kan lide og gider at spise.

De moderne ferielejligheder Aba Village i Toscana med lækker pool
De moderne ferielejligheder Aba Village i Toscana med lækker pool

En anden fordel ved at have adgang til køkken er, at du kan købe ind på nogle af de lokale markeder og selv eksperimentere med de lokale råvarer. Du skal dog være opmærksom på, at de færreste ferielejligheder har et lige så veludstyret køkken som vores eget derhjemme og det er eksempelvis en god idé selv at medbringe en skarp kniv, som sjældent vil være at finde.

Du kan se alle vores ferielejligheder her – hvis du vil se, hvilke ferielejligheder, der er ledige og hvad de koster, når du skal afsted, skal du selv taste dine informationer ind i søgemaskinen foroven.

Er I flere end to rejsende og gerne vil bo sammen, er en ferielejlighed også at foretrække. Her kan I ofte bo en hel familie sammen, og der vil typisk være et opholdsrum, hvor I kan samles og tale om dagens begivenheder og udflugter eller spille et spil.

På mange steder vil der være flere lejligheder på samme område. Så er I to eller flere familier, der rejser sammen, er det oplagt at vælge lejligheder, hvor I kan mødes på fællesområderne og sammen benytte jer af stedets faciliteter som eksempelvis pool. Her er det også oplagt at møde andre gæster og få nye bekendtskaber, måske af anden nationalitet.

Størstedelen af ferielejligheder udlejes kun på ugebasis og som oftest fra lørdag til lørdag. Så har I tænkt jer en ferie, hvor I ikke vil rejse for meget rundt fra sted til sted, have mere fleksibilitet i forhold til måltider, samt er flere der rejser sammen, er lejlighed klart at foretrække.

Har du lyst til at leje en villa til hele familien eller en gruppe af venner? Så besøg vores side om leje af villa i Italien her.

Hvorfor skal du vælge hotel?

Fra det øjeblik, du ankommer til dit hotel og til du rejser igen, vil der være nogen, der tager hånd om dig og er klar til at hjælpe, hvad enten det drejer sig om at få nye håndklæder på værelset, bestille en transfer eller komme med forslag til udflugter. Det giver dig en vis tryghed og sikkerhed, at der altid er nogen, du kan henvende dig til og nogen der holder øje med, hvem der kommer og går.

Når du er på ferie, er det skønt at slippe for dagligdagens sure pligter som eksempelvis rengøring. Dette slipper du netop for, når du bor på hotel. Her bliver værelset ryddet op, gjort rent og sengen redt. Du kan endda selv vælge om dine håndklæder skal skiftes dagligt, selvom de fleste hoteller opfordrer til, at man passer på miljøet ved at genbruge sine håndklæder. Kutymen er, at hvis man lægger sine håndklæder på gulvet, vil man gerne have dem skiftet, mens hvis de hænger, vil man gerne genbruge dem.

Fra det øjeblik du ankommer til dit hotel og til du rejser igen vil der være nogen der tager hånd om dig. Her hotel Cellai i Firenze.
Fra det øjeblik du ankommer til dit hotel og til du rejser igen vil der være nogen der tager hånd om dig. Her hotel Cellai i Firenze.

Som regel køber du dit hotelophold inklusiv morgenmad, og mange gange er der også mulighed for at tilkøbe aftensmad. Du skal derfor bare sætte dig til rette i restauranten og nyde dit måltid, uden at du selv skal i køkkenet og stå for tilberedelsen eller opvasken. For de fleste er det en dejlig ting på ferien, at man slipper for nogle af dagligdagens pligter. Du skal dog være opmærksom på, at mange hoteller i Italien ikke serverer en så rig morgenmad, som den vi er vant til hjemmefra – og i mange tilfælde vil middagen også være en fast menu.

På hotel kan du typisk booke ophold i færre dage end 7. Det vil sige, at hvis du har lyst til at rejse lidt rundt fra sted til sted og besøge forskellige områder, er det oplagt at vælge et par nætter på flere hoteller.

Du kan se alle vores hoteller her – hvis du vil se, hvilke hoteller, der er ledige og hvad de koster, når du skal afsted, skal du selv taste dine informationer ind i søgemaskinen foroven.

Hvorfor skal man vælge den ene boligform frem for den anden?

Den helt grundlæggende forskel på at bo i lejlighed og hotel er først og fremmest køkkenfaciliteterne. I lejligheden bestemmer du selv, hvornår og hvad du vil spise, men du skal også selv stå for madlavningen og ikke mindst oprydningen. Ved ophold på hotel spiser du på restaurant enten på hotellet eller ude. Her sætter du dig blot til rette og lader dig servicere, uden at skulle tænke på de praktiske ting. Der findes en kombination af hotel og lejlighed kaldet aparthotel. Her bor du typisk i små lejligheder med et tekøkken og så er der mulighed for en eller anden form for pension (morgenmad eller aftensmad) på stedet.

Morgenmaden er normalt inkluderet, når du bor på hotel på din ferie...
Morgenmaden er normalt inkluderet, når du bor på hotel på din ferie…

Når du bor på hotel, skal du altså ikke spekulere på de praktiske ting som rengøring og madlavning. Denne form for ophold vælger du typisk for bekvemmelighedens skyld. Til gengæld er rengøring og morgenmad med til at gøre opholdet dyrere på hotel end i eksempelvis en ferielejlighed.

De fleste hoteller har værelser, hvor der maksimalt kan være 4 personer. Hvis I er en familie på over 4 personer eller rejser flere sammen, vil I nok foretrække en lejlighed, hvor I alle sammen kan være eller bo samlet.

Der kan altså være flere faktorer der spiller ind på, om du vælger en lejlighed eller et hotel. Typisk vil børnefamilier, der søger en uges ophold eller mere, finde det optimalt at vælge en ferielejlighed, hvorimod et par, der rejser sammen og gerne vil opleve flere områder, typisk vil vælge et hotelophold af kortere varighed.

Du kan søge både hoteller, ferieboliger og villaer i Italien efter foretrukken boligform i søgemaskinen her.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere af Marcus

Kunne lidt fjerntliggende forkælelse friste?

Så bør du læse med her! For fjerntliggende forkælelse er Hotel Cortese...
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *