Steder i Italien, du måske ikke kender, men HELT sikkert bør besøge!

Byen Cività di Bagnoregio i Lazio er ét af de steder i Italien, du måske ikke kender, men som bør besøge
Byen Cività di Bagnoregio i Lazio er ét af de steder i Italien, du måske ikke kender, men som du bør besøge

Italiens skønhed og kultur er så stor og kompakt, at landet umuligt kan beskrives tilfredsstillende med ord eller billeder. Der skal i så fald uendeligt mange ord og billeder til, for at gøre et forsøg. I stedet for at begynde på den enorme “Coffe Table Book”, det kunne blive til, foretrækker jeg at fokusere på nogle af de mindre kendte perler, som jeg synes tilsammen udgør det ekstraordinære ved Italien. I mine øjne er Italien nemlig et ekstraordinært feriemål, fordi det (næsten) er lige meget, hvor du tager hen, eller hvor du kigger hen, så er der noget betagende at give sig hen til.

Italien rummer utrolig mange seværdigheder, der ikke altid springer i øjnene i rejseguidens væld af anbefalinger. De forsvinder ligesom mellem de store mastodonter. Hvis jeg således skulle til Italien i morgen, så ville jeg planlægge et besøg til nogle af disse mindre kendte, men yderst seværdige attraktioner:

Parken Parco dei Mostri ved Bomarzo i Lazio

I Lazio finder du tre vidunderlige historiske fodspor: etruskernes, romernes og middelalderens. I Bomarzo finder du et fjerde, nemlig dette unikke “kunstværk” Parco dei Mostri – Monsterparken, som blev skabt af prinsen Pier Francesco Orsini i 1552. Når du træder ind i denne park, mødes du af overraskelse på overraskelse i form af fantasifulde og mytologiske dyr og figurer, der er hugget ud i vulkanske sten.

Monsterparken ved Bormazo byder på spektakulære sten-figurer...
Monsterparken ved Bormazo byder på spektakulære sten-figurer…

Slottet Castello di Sammezzano i Toscana

Det er nok de færreste, der ved, at der i Toscana findes et maurisk slot kaldet Sammezzano. Slottet befinder sig i Reggello ved Firenze og er et enestående eksempel på et gennemført maurisk slot. Slottet blev indrettet som et perfekt lille “Alhambra” i det 18. århundrede af en passioneret spansk herre, der havde stor social og politisk betydning i datidens Firenze. Desværre er slottet kun åbent for offentligheden ved særlige lejligheder.

Byen Cività di Bagnoregio i Lazio

Byen Cività di Bagnoregio er på den fornemme liste over de smukkeste middelalderbyer i Italien: I Borghi più belli d’Italia, og det kan man godt forstå. Byen kaldes ofte for Den Døende By, fordi dens fundament af porøst tufsten ofte er i risiko for sammenstyrtning. Byen har omkring 15 indbyggere i dag, og nås via en gangbro.

Byen Cività di Bagnoregio er på den fornemme liste over de smukkeste middelalderbyer i Italien
Byen Cività di Bagnoregio er på den fornemme liste over de smukkeste middelalderbyer i Italien

Den arkæologiske park Pantalica ved Siracusa på Sicilien

Vest for Siracusa på Sicilien finder du et utroligt skue kaldet Pantalica. Byen Siracusa er kommet på UNESCOs liste over bevaringsværdig kulturarv sammen med dette sted. Der er tale om en nekropol, som blev opført for over tusind år siden af et folk, som man i dag ved meget lidt om. Ved Pantalica er arkæologien groet sammen med naturen, og historien med mysteriet. Der er tale om en kalkvægsfacade, et fremspring, der dækker over et komplekst system af grotter, som sandsynligvis fungerede som begravelsesplads.

Byen Viganella i Piemonte

Denne by er kendt for at have en kunstig sol. Det er et ambitiøst projekt, der løser et udbredt problem, nemlig den manglende sol i visse bjergområder. I Viganella har man altså opført en kunstig sol i form af et enormt spejl, der reflekterer solens lys ned på byen. Projektet har kostet cirka 100.000 euro og tiltrækker besøgende og nysgerrige fra hele verden.

Viganella
Viganella i Piemonte modtager meget lidt lys, som ses på billedet. Det har ført til et ambitiøst projekt.

Landsbyen Bussana Vecchia i Ligurien

Spøgelsesbyen blev den kaldt. I år 1887 blev Bussana Vecchia ramt af et voldsomt jordskælv, der efterlod byen i en sådan stand, at man så sig nødsaget til at evakuere dem, der overlevede. En ny bydel blev opført længere nede ad skråningen (Bussana Nuova), og Bussana (nu kaldet “den gamle” – Vecchia) lå øde hen i årtier. Men i 1950’erne drog en gruppe tyske kunstnere til ruinerne og genopbyggede landsbyen, så den i dag fremstår som et lille internationalt samfund med middelalderlige omgivelser og en indbydende stemning.

Bussana Vecchia
Bussana Vecchia har stadig rester af den gamle spøgelsesby efter jordskælvet

Pælehytter på Museo delle Palafitte ved Ledrosøen

Pælehytter er måske ikke det først, du tænker på i forbindelse med Italien. Men ikke desto mindre har man gjort flere pælehytte fund ved flere af søerne i Norditalien. Et af de største fund blev gjort ved Ledrosøens østlige bred i 1929, hvor man fandt intet mindre en 10.000 pæle under vandets overflade. Dette skulle vise sig at være resterne af en pælehyttelandsby, der formodes at stamme fra bronzealderen. I dag ligger her et museum, som hele familien vil have fornøjelse af at besøge.

Museo delle Palafitte ved Ledrosøen
Museo delle Palafitte ved Ledrosøen

Det var en lille håndfuld af de utallige muligheder, som du har for unikke udflugter på din Italiensferie. Jeg håber, at det har givet dig inspiration til din næste rejse til Italien!

På udkig efter din næste feriebolig i Italien?

Så kan søge efter din feriebolig blandt vores 1800 hoteller og ferieboliger i Italien her. Du kan også læse mere om det autentiske Italien her.

Tags fra artiklen
, ,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere