Stir dig blind på udsigten over Santa Margherita Ligure fra poolen på tagterrassen

Tagterrassen og poolen er helt klart en af Hotel Regina Elenas store trækplastre
Tagterrassen og poolen er helt klart en af Hotel Regina Elenas store trækplastre

Jeg vågner med et ryk ved vækkeurets alarm. Det tager nogle sekunder at orientere mig, men da jeg har fået stoppet alarmen og gnedet søvnen ud af øjnene, indser jeg, at jeg befinder mig på et hotelrum og ikke hjemme i min seng i Milano. Men hvorfor har jeg sat vækkeuret til at ringe så tidligt? Den er kun halv syv om morgenen og jeg er på ferie – har jeg glemt at slukke for hverdagens genkommende alarm? Nej, nu husker jeg det! Jeg havde jo bestemt mig for at udnytte morgentimerne på den bedste måde.

På cykeltur langs kysten

Hotel Regina Elena i Santa Margherita Ligure – mit valg af hotel for en weekend ved havet langt borte fra den varme gryde, som Milano bliver om sommeren – kan du leje cykler; og det er præcist dét, jeg har bestemt mig for at gøre denne tidlige morgen. Af erfaring ved jeg, at nabobyen Portofino invaderes af store turistmasser i løbet af dagen, men hvis jeg tager derhen en søndag morgen inde klokken syv, så tror jeg bestemt, at jeg kommer til at se en anden side af byen, end den jeg er vant til at se. Så da jeg omsider er kommet i tanker om, hvorfor vækkeuret ringede så tidligt, hopper jeg hurtigt ud af sengen, stænker lidt vand i ansigtet, tager sportstøjet på og går ned for at leje min cykel i receptionen. Fyren fra natholdet hilser mig god morgen, og eftersom jeg er så tidligt oppe og lover at være tilbage inden max to timer, så må jeg låne cyklen gratis. Hvilken service – og hvilken god begyndelse på dagen!

Jeg tramper afsted langs kysten og efter cirka 20 minuter (4 km) er jeg fremme på stedet, som aldrig ophører med at overrumple mig, uanset hvor mange gange jeg allerede har været der. Portofino må være Paradiset på jorden – nuvel, i det mindste ét af dem – og at få mulighed for at nyde stedet helt alene, kun i selskab af sejlbåde og lystyachter, og uden en eneste turist så langt øjet rækker – det er noget helt specielt.

Sunrise Portofino
At kunne nyde synet af solen, der stiger op mellem spektakulære skyformationer og lader sine første stråler skinne på sejlbådene, som ligger i havet udenfor Portofino… det gør den tidlige morgenvækning det hele værd!

Il buongiorno si vede dal mattino*

Da jeg er færdig med at nyde solopgangen og har taget alle de billeder, som man må tage på et sted som Portofino (selv om man allerede har en million andre billeder, der ligner), så sætter jeg mig på cyklen og bevæger mig tilbage til Santa Margherita og Hotel Regina Elena. Stedet begynder at blive vakt til live og jeg hilser på morgenmotionister og fiskere, mens jeg bevæger mig ad den snoede kyststrækning. Noget andet, som begynder at blive vakt til live, er min appetit, og da jeg er fremme på hotellet og leverer cykelnøglen tilbage i receptionen, er jeg mere end klar til at indtage dagens første kaffe.

* Il buongiorno si vede dal mattino betyder bogstavligt “den gode dag mærker man på morgenen” og er et italiensk udtryk, som betyder, at hvis morgenen begynder godt, så vil dagen fortsætte på samme måde.

Frukost Hotel Regina Elena
Hvis du ikke ønsker at bevæge dig ned til den hyggelige morgenmads-sal, så går det vel lige an at indtage dagens første måltid på din balkon med udsigt over havet…

Jeg er en stort fan af morgenmad og ville aldrig kunne overleve på kun en typisk italiensk “colazione” i form af en cappuccino og en croissant. Derfor bliver jeg glædeligt overrasket, da jeg ser, at Hotel Regina Elena tilbyder en stor buffet med alt fra æg, bacon, ost og skinke til yoghurt, frisk frugt og en mængde forskellige slags italienske kager og bagværk. For folk som mig, som ikke spiser gluten, findes der godt med alternativer – giv bare besked i receptionen, så ordner de det uden problemer.

Santa Margheritas bedste tagterrasse?

Mæt og tilfreds fra morgenmaden går jeg tilbage til mit værelse, skifter direkte til bikini for siden at spendere resten af dagen på hotellets tagterrasse. Det må være én af de bedste tagterrasser, jeg nogensinde har befundet mig på. Poolen er mere end indbydende, og udsigten, som strækker sig fra Liguriens bølgende bjergskråninger til Santa Margheritas havn, og videre til horisonten, er næsten uovertruffen. Her kan man nyde det hundrede procent.

Takterrass Hotel Regina Elena
Foruden den indbydende pool findes der også et boblebad og dejlige liggestole på terrassen. Får du lyst til forfriskninger, skal du bare ringe på telefonen, så kommer de hurtigt op med din bestilling.

Skulle du blive trært af at bade i poolen, så har Hotel Regina Elena desuden en egen privat strand lige nedenfor hotellets indgang. At få adgang til den koster ingenting som gæst på hotellet – derimod betaler du ekstra for at få lov til at benytte solseng og parasol (til forskel fra terrassen, hvor solsengene er gratis). Men at bytte poolens vand med et saltbad i Middellhavet koster absolut ingenting, og nu når du har bevæget dig ned fra terrassen og ud i byen, hvorfor så ikke gå ind i et gelateria og spise dagens første – men absolut ikke sidste – forfriskende is?

Hvis du vil lære at lave din egen rosmarinis, så kan du finde opskriften på den her.

Private Beach
Udsigt ned til Hotel Regina Elenas private strand fra hotellets tagterrasse.

Vil du vide mere om Hotel Regina Elena?

Da kan du læse alt om Hotel Regina Elena og dets faciliteter, se billeder, læse anmeldelser og se aktuelle priser og tillgængelighed på vores side om hotellet her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 33151313, eller skrive til os her.

Tags fra artiklen
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere