Tag på badeferie i Norditalien

Photo by Daniel Rickard on Unsplash
Monterosso al Mare ved et Liguriske Hav. Foto: Daniel Rickard - Unsplash

Hvis du elsker ferier med sol, sand og hav, er Norditalien et godt valg. Du kender måske allerede til de store, smukke søer i det nordlige Italien. Men også ude ved det azurblå hav er det nemt at finde en flot spiaggia til en afslappende badeferie – både ud til Adriaterhavet og ved Det Liguriske Hav.

Læs med her og få inspiration til din næste badeferie i Norditalien.

Familievenlig badebyer nær Venedig

Vil du kombinere badeferien med sightseeing er der masser af muligheder for det på en rejse til Norditalien. Ved Adriaterhavet lige øst for den berømte kanalby Venedig finder du for eksempel de populære badebyer Bibione og Lido di Jesolo.

De lokker med brede sandstrande og masser af aktivitetsmuligheder for både børn og voksne. Selvom Bibione og Lido di Jesolo på mange måde ligner hinanden i deres tilbud, er der dog også forskelle mellem dem.

Lido di Jesolo
God plads på Lido di Jesolo. Foto: Timo WagnerUnsplash

Bibione – familievenlige omgivelser

Bibione har udviklet sig siden 60’erne ved at satse sig på familievenlige omgivelser og effektiv service. Det er således ikke svært at begå sig her, da stort set alle de lokale kan de nødvendige gloser – og mere end det – på engelsk og tysk.

Bibione er opdelt i fire mindre områder, hvor Bibione Spiaggia er det største og mest livlige. I Bibione Spiaggia finder du minigolf, boccia, tennis, hesteridning, skøjtehal, tivoli etc. De voksne kan spille golf på den nærliggende bane, shoppe på det lokale gademarked (om tirsdagen), nyde den altid gode italienske madlavning på de utallige restauranter eller bare slappe sammen med børnene på stranden.

Venedig. Foto: Dan NovacUnsplash

Kulturelt har selve Bibione måske nok ikke meget at byde på. Det er således ikke her, du vil finde et autentisk middelaldercentrum eller store museer. Til gengæld har du og familien mange spændende udflugtsmål inden for jeres rækkevidde.

Et af de mest populære er Venedig, som er kendt i hele verden for sine kanaler, broer og smukke arkitektur. Venedig ligger kun omkring 1 times kørsel fra Bibione. I kan eventuelt tage en bådtur dertil fra byen Caorle, som ligger tæt på Bibione. Når I først ankommer til Venedig, kan I sagtens bruge en hel dag på at udforske byens mange seværdigheder, såsom Markuspladsen, Rialtobroen og Dogepaladset.

Lido di Jesolo – badeferie og shopping

Lido di Jesolo, som ligger omkring 30 kilometer øst for Bibione, er en langstrakt kystby. Udenfor byen i den vestlige del ligger et stort vandland med masser af forlystelser og forskellige shows for både børn og voksne. Det er også i dette område at du finder byens diskoteker. De ligger i passende afstand til byens centrum, men er alligevel nemme at nå derfra. Hvis du en aften vil male byen rød.

I og omkring Lido di Jesolo findes der også gokartbane, tivoli, golfbane og mange andre aktiviteter. Da Jesolo strækker sig over flere kilometer, kan den godt være lidt sværere at overskue end Bibione Spiaggia, hvis centrum er koncentreret omkring et mindre område. Udbuddet af butikker er til gengæld væsentlig større i Lido di Jesolo end i Bibione. Hvis du gerne vil have mange aktivitetsmuligheder på din rejsen til Norditalien, er Jesolo derfor et godt valg. Også hvis et pulserende natteliv står højt på ønskelisten for ferien.

Foto: Michael BaccinUnsplash

Bibione betår som sagt af fire områder. Det inkluderer mere rolige og grønne områder i Bibione Pineda og Bibione Lido del Sole. I Lido di Jesolo finder man ikke på samme måde disse grønne arealer, men man til gengæld valgt at placere diskotekerne, vandland samt andre store aktiviteter væk fra byens hovedgade.

Idyl ved det Liguriske Hav

Krydser du over på modsatte side af den italienske halvø til det Liguriske Hav, kan du også nemt få brug for badetøjet. Her kan du nyde nogle af de mest idylliske strande på det italienske fastland, omgivet af maleriske landskaber og charmerende fiskerbyer.

Det er blandt andet på denne kyststrækning, at du finder de farverige fiskerbyer i Cinque Terre. De er næsten ubeskriveligt maleriske. Det samme gælder de tilhørende strande. Ligesom byerne er strandene her på den østlige del af den Italienske Riviera ganske vist mindre end de brede strande ved Bibione og Lido di Jesolo. Til gengæld er stemningen mere intim, og du er omgivet af nogle af de skønneste landskaber i Italien.

Et par af områdets mest populære strande ligger ved Monterosso al Mare. Her fristes man nemt til at blive hængende hele dagen ved det krystalklare hav kun afbrudt af ture op til byens hyggelige restauranter og trattoriaer. Du har dog også et godt udgangspunkt for at udforske resten af Cinque Terre og den liguriske kyst.

Baia del Silenzio ligger i den charmerende by Sestri Levante og er kendt for sin smukke, bueformede strand og klare vand. Foto: Davide Papalini, CC BY-SA 3.0

Det kunne for eksempel være for at opleve stemningen i Sestri Levante. Her kan du også nyde dagen på et par fine sandstrande på hver siden side af den smukke halvø, som den lille by ligger på. Du kan dog også nøjes med blot at køre til nabobyen Levanto, der har en flot og familievenlig strand. Her er der desuden en surfskole og udlejning af forskelligt udstyr til vandsport, hvis I ikke kun vil dase i vandkanten.

Norditalien perfekt til klassisk badeferie

Norditalien har nogle af de mest spektakulære strande i Europa. Hver badeby har sin egen charme og tilbyder forskellige aktiviteter og underholdning. Uanset om du vil nyde en afslappende dag ved stranden eller en aktiv ferie fyldt med vandsport, så er der noget for enhver smag.

Hos Escapeaway kan du nemt booke en rejse til Norditalien med fly, feriebolig og eventuelt billeje. Vi har håndplukket hoteller, ferielejligheder og villaer med gode anmeldelser, som kan danne den perfekte ramme om en uforglemmelig badeferie.

>> Se alle vores rejser til Norditalien

Tags fra artiklen
, ,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere