Er dit kendskab til den italienske sangskat begrænset til Eros Ramazzottis og Laura Pausinis ørehængere fra 80’erne og 90’erne? Hvis dette er tilfældet, kan du læse videre nedenfor og få et overblik over toppen af poppen, og hvem der gennem halvdelen af det forgangne århundrede fik Italien til at synge i kor…
Årtiernes trends – her 50´erne
Mens der på den anden side af kloden voksede interesse for mere rytmisk musik, fremført af fx Elvis Presley og Chuck Berry, var det stadig den melodiske sang, der var elsket i Italien i 50’erne. En sang, der for alvor samlede italienerne, og som stadig synges over hele verden, blev født i 1958.
Den hedder ”Nel blu dipinto di blu”, blev fremført af Domenico Modugno og kendes af os danskere bedst som ”Vi har det, åh åh, så dejligt…” Den deltog i Det Internationale Melodi Grand Prix i 1958, men løb ikke af med sejren. Også Adriano Celentano og Enzo Jannacci vandt indpas i italienernes hjerter i dette årti.
60´erne
I 60’erne så man en hel ny generation af sangere blive til. De socio-politiske og kulturelle begivenheder i landet afspejlede sig i musikken, hvilket affødte et helt nyt udtryk i musikken, som blev grobund for de kommende årtier. De nye kunstnere introducerede den rytmiske musik samt popmusikken og flere kvinder trådte på scenen i lårkort og udtrykte på denne måde deres nyerhvervede frihed. Som repræsentanter for denne periode kan nævnes: Lucio Battisti, Gianni Morandi, Rita Pavone, Mina og Mia Martini.
70´erne
De efterfølgende 70’ere bød på kunstnere, der spillede en helt ny form for rockmusik. Der blev eksperimenteret med nye musikinstrumenter, hvilket affødte nye lyde i musikken som blandt andet Zucchero, Vasco Rossi, Gianna Nannini og Umberto Tozzi blev berømte for.
80´erne
Og så kom 80’erne. I starten af dette årti eksploderede popbølgen! Sabrina Salerno gjorde sig i 1986 internationalt bemærket med sangen ”Boys” og ikke mindst med den dertilhørende temmelig afslørende badevideo. Også det store hit ”Self Control” blev skrevet af – den i Italien meget populære – sanger og sangskriver RAF, som også selv udgav sangen, dog med knap så stor international succes som Laura Branigans version. Gruppen Ricchi e Poveri placerede også Italien på popmusikkortet med deres kæmpehit”Sarà perché ti amo”,som vi danskere nok mest hørte i form af Labans ørehænger ”Hvor skal vi sove i nat”. I dette årti var der også plads til de store kærlighedsballader, som blev fremført af bl.a. Antonello Venditti, Claudio Baglioni og Eros Ramazzotti.
90´erne
Århundredets sidste årti, 90’erne, spillede op til dans på diskotekerne. Aldrig er der i Italien blevet investeret så mange penge i en bestemt genre, nemlig genren ”house”, som netop blev produceret primært til afspilning på diskotekerne. Gigi d’Agostino er nok blandt de mest internationale kendte italienske DJ’s og producerer af diskoteksmusik og har haft flere store internationale hits, som ”Bla bla bla”. Sideløbende med diskoteksmusikken levede poppen og rocken videre i bedste velgående med musikere som bl.a. Laura Pausini, Gianluca Grignani og ikke mindst Giorgia, der gjorde sig internationalt bemærket i duetter med bl.a. Elton John og Luciano Pavarotti. 90’erne var også årtiet, hvor Andrea Bocelli brød igennem med det kæmpe hit ”Con te partirò”, også sunget på engelsk i duet med Sarah Brightman under titlen ”Time to say goodbye”.
Forenet i fællessang
En særlig årlig begivenhed har i flere årtier efterhånden samlet Italien i fællessang, nemlig den såkaldte Sanremo festival. Sanremo festivalen så sit lys i den norditalienske by Sanremo i 1948 og er hver år siden da blevet afholdt i februar/marts. Man kan sammenligne festivalen med det danske Melodi Grand Prix, blot i meget større format. Festivalen spænder over flere uger og kårer to vindere i to forskellige kategorier: kendte og ukendte kunstnere. Der er meget prestige i at vinde festivalen og vinderen sikrer sig meget opmærksomhed, mange solgte plader og for de ikke kendte kunstnere en døråbner uden lige til toppen af poppen i Italien.
