De fleste er efterhånden vant til at skulle give afkald på nogle ferieønsker, da det er svært at tilfredsstille dem alle på én gang. Men måske er Hotel Sette Archi én af undtagelserne?
“Det ville nu være meget rart med naturskønne omgivelser!”
For foden af bjerget Montemarcello og opgrænsende til Nationalparken Cinque Terre i regionen Ligurien ligger Hotel Sette Archi. Herfra kan du køre op på toppen af Montemarcello, hvorfra øjet kan bade sig i et vue over La Spezia-bugten, øen Palmaria og fiskerlejet Portovenere. Til den anden side løber floden Magra, som en rolig kontrast til det åbne hav, og så kan du også besøge Marmorbjergene i det fjerne, hvis eventyrlysten skal leves helt ud. Bedre kombination af vand og bjergrigt landskab findes næppe mange andre steder i Italien.
“Vi vil også gerne have en inspirerende udsigt!”
Fra Hotel Sette Archi er der ikke blot en klassisk havudsigt, som jo i bund og grund kan være ens over hele verden – her er kulisserne fulde af farvespil og variation. Når du står på balkonerne eller terrasserne og vender blikket mod højre, så møder øjet det åbne hav, mens det til venstre kan nyde floden Magra, som splitter landskabet i to. Lige i midten finder du tættest på hotellet den stemningsfulde lystbådehavn, i baggrunden den toscanske kystlinje og helt bagtil de ejendommelige Marmorbjerge ved Massa Carrara.
“Det ville være hyggeligt, hvis vi ikke skulle starte bilen, hver gang vi skal ud og spise!”
Ikke nok med at der i dette fiskerleje Bocca di Magra (i Ameglia kommune) er forskellige spisesteder inden for hotellets gåafstand, der er også mulighed for at tilvælge halvpension på hotellet.
“Børnene er så glade for vand. En strand eller swimmingpool vil næsten være en nødvendighed!”
Hotel Sette Archi har netop anlagt en swimmingpool i baghaven omgivet af en skøn plæne med liggestole. Derudover er der en sandstrand blot ca. 100 m fra hotellet, så vandglade vandhunde har intet at frygte.
Ønsker du at vide mere om Hotel Sette Archi?
Du kan blandt andet se informationer om faciliteter, priser, lejligheder, anmeldelser, kort over området og flere billeder af Hotel Sette Archi her.
Hvis du har spørgsmål om hotel Sette Archi, så kan du ringe til én af vores eksperter på 33151313 eller skrive en forespørgsel til os her.