Lider du mon også af Vespa-mani?

Vespa
Oplev Sicilien på en Vespa

Jeg kan vel snart begynde at kalde mig Vespa-fareren, da jeg ikke skriver om andet…. Men denne gang vil jeg dele mine oplevelser med jer om min Vespa-tur nummer to, som jeg og Francesco foretog sammen for ikke så lang tid siden. Turen var ikke lige så lang som til Cefalù, men uden tvivl lige så mindeværdig!

Læs om Sabrinas og Francescos første Vespa-tur på Sicilien her

En helt særlig dag

Denne gang gik turen op til San Marco d’Alunzio oppe ved Nebrodi-fjeldene i Messina-provinsen på Sicilien. En søndagsmorgen med smukt vejr og godt selskab var alt vi behøvede for at hygge os. Vi havde allerede i et stykke tid snakket om at køre denne tur, men valgte en helt særlig dag at foretage den på.

San Marco d´Alunzio på Sicilien
San Marco d´Alunzio set på afstand….

San Marco d’Alunzio fejrer nemlig èn gang om året en middelalderfest med gamle kostumer, musik og arrangementer.

Se alle vores ferieboliger og hoteller i San Marco d´Alunzio her

Folkefest

Det var en sand folkefest i byen og livligere stemning skal man lede længe efter… Vi spiste frokost oppe i en Agriturismo (et hotel specialiseret i landturisme, red.) og kørte så ned igen hen over den sene eftermiddag. Vores kære Vespa havde ingen hast, hvilket betød, at vi virkelig kunne nyde de 30 km mellem San Marco og Gliaca di Piraino, hvor vi begyndte.

Sabrina på Vespa´en
Sabrina klar til start på Vespa´en

Vespa-manien

Min kollega og ven Francesco stoppede faktisk op på et punkt og lod mig køre denne gamle, men flotte Vespa fra 80-tallet, udstyret med manuelt gear-system. Takket være ham er jeg nu begyndt at lide af den såkaldte «Vespa-mani» og kan ikke leve et tilfredsstillet liv før jeg har min egen Vespa….

Hvorom alting er: Tak for at du læser med – og hold dig opdateret om nye Vespa-indlæg i fremtiden. Vroom vroom!

Kunne du tænke dig at opleve Sicilien på en Vespa?

- så ring til os på 33151313 og få gode råd til din ferie på Sicilien eller skriv til os ved at trykke her
Tags fra artiklen
Mere af Sabrina Palermo

Mit Calabrien

Vi må indrømme det: Calabrien er en af de regioner i Italien,...
Læs mere