Vespaen – et tidløst italiensk ikon

Vespa
Vespaen er blevet et kulturelt ikon og repræsenterer endnu i dag Italien mange steder i verden som et sådant kulturelt ikon...

Har du nogensinde dagdrømt om en ferie i Italien, hvor du kører ad de brostensbelagte gader i Rom på en rød Vespa med håret, som stikker frem under hjelmen, flagrende i vinden? At rejse på en Vespa er synonymt med frihed, og køretøjet er essensen af det fænomen, som vi forestiller os Italien at være. Vespaen er blevet et kulturelt symbol og repræsenterer endnu i dag Italien rundt om i verden. Vi bliver jævnligt mindet om den italienske drøm, når en Vespa passerer forbi i reklamfilm for italienske tomater eller ferieboliger rundt om i landet. Så hvis du dagdrømmer om selv at sætte dig på sædet af køretøjet, er der egentlig ikke noget mærkeligt ved det…

Vespaens fødsel

Vespaen blev til i foråret 1946 efter afslutningen på den anden verdenskrig, i hvilken Italien i allerhøjeste grad havde været involveret, og som resulterede i en udbredt fattigdom i store dele af landet. Staten Italien behøvede at komme på fode igen, og italienerne manglede en praktisk og økonomisk måde, hvorpå de kunne transportere sig til og fra arbejde. Med den mellemregning i tankerne skabte Enrico Piaggio Vespaen; et tohjulet køretøj, beregnet til arbejdere – og kvinder. Takket være det gennemtænkte design kunne italienske kvinder omsider køre på en knallert uden at bekymre sig om, hvorvidt deres kjoler blev beskidte af mudder og olie. Og pludselig var ikke bare den mandlige del af befolkningen, der var i bevægelse, men hele Italiens befolkning. Hvem ved, måske er det takket være Vespaen, at Italien lidt efter lidt kunne vokse til den stormagt, som landet blev.

Hvorfor hedder Vespaen netop Vespa?

Der findes to hovedteorier om, hvorfor Vespaen fik sit navn. Den mest kendte version er, at navnet stammer fra et udråb, som undslap Enrico Piaggio, da han så den første prototype af køretøjet: “sembra una vespa!” (“det ligner en hveps!”). Han sigtede til den summende lyd fra motoren, samt til køretøjets form, som fra oven minder om insektets form.

Gul vespa
Vespaen findes i en masse forskellige farver og modeller – og er et populært indslag i det italienske gadebillede.

Den anden version er, at Vespa er et akronym for Veicoli Economici Società Per Azioni (frit oversat til “Økonomiske køretøjer A/S”), baseret på det faktum, at Piaggios foretagende var ét af de første aktie-noterede selskaber i Italien og at Vespaen blev til et køretøj for alle.

Vespaen i film og reklamer

Vespaen er altså en legende indenfor italiensk kultur, og fremfor alt i italienske film får køretøjet ofte en så stor plads, at den burde tildeles sin egen rolle i filmens historie. Det bedste bevis på dette må være filmen “Prinsessen holder fridag” (“Vacanze Romane” på originalsproget) fra 1953 med Audrey Hepburn og Gregory Peck som hovedrolleindehavere. Siddende på en hvid Vespa kører de på opdagelse sammen mellem Roms fantastiske bygninger og torve, og filmen gav ikke bare Italiens hovedstad omtale i hele verden – men gjorde også, at Hollywoods filmskabere næsten stillede krav om, at en Vespa skulle være med i hver ny italienske film, som blev produceret…

Vespan har også optrådt i reklamkampagner hos adskillige selskaber. Min personlige favorit er den, hvor Absolut Vodka gør brug af en Vespa for at symbolisere flaskens form. Utroligt kreativt, hvis du spørger mig.

Vespaen har længe været et italiensk ikon, og indtil den dag, hvor jeg anskaffer mig min helt egen, vil jeg fortsætte med at dagdrømme om mine oplevelser på Roms gader og torve, siddende på et skinnende rødt tohjulet køretøj.

Læs også vores populære Vespa-relaterede artikel “Sicilien på to hjul” her.

Tags fra artiklen
Mere af Louise Laurenius

Italiens første avocado-bar er åbnet i Rom

Italienerne er et stolt folk, der værdsætter deres traditioner, måske mere end...
Læs mere