Vidste du, at…

Peterskirken og Tiberen
Ved hjælp an applikation til din Iphone kan du finde frem til kirker i Rom, som f.eks. Peterskirken, der her knejser bag floden Tiberen

…din iPhone kan hjælpe dig rundt i junglen af kirker i Rom?

Har du nemt ved at fortabe dig i junglen af kirker i Rom, så kan iPhonen og særligt en applikation ved navn iR Churches hjælpe dig. Applikationen indeholder nemlig et katalog over 270 af hovedstadens kirker, som du altså kan konsultere, og på denne måde kan du få identificeret de mange forskellige arkitektoniske vidundere, du møder på din vej i Rom. Applikationen rummer desuden også forslag til 29 forskellige kulturelle ruter, som man kan begive sig på i Rom. Har du ikke en iPhone, kan vi anbefale dig en god guidebog!

…de sardiske husmødre bruger tusch-hætter i køkkenet?

Sardinien er kendt for sit køkken udi tørkager, kager og brød. Og ikke nok med at de søde sager smager, de skal ifølge sardisk tradition også se ud af noget. Og for at lave border, blondekanter, hulmønstre m.m. i bagværket, har de sardiske husmødre anvendt deres sunde fantasi til at finde redskaber i dagligdagen, der afsætter netop hulmønstre, blondekanter m.m. i kagedejen. Og således anvender de blandt andet hætterne fra almindelige tuschpenne til at lave aftryk med i deres kager.

Konditori i Italien
Det sardiske køkken er kendt for sine søde sager, men vidste du, at de sardiske husmødregår ekstra langt for at få kagerne til at se godt ud?

…at mange italienske huse ikke har husnumre?

Mange italienske huse har ikke vejnavn og husnummer, som man ellers kender det. Fx kunne en adresse hedde “SS53 Mattinata-Vieste km 9.00”. Det betyder, at det sted, man leder efter, ligger 9 km ud af hovedvej SS53, når man kommer fra Mattinata. Mere præcist kommer man det desværre ikke.

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere