…italienerne er bange for at blive gamle? Tre ud af fire italienere mellem 18 og 79 år er i følge en undersøgelse, udført af ASTRA forskning, bange for at blive ældre. 76% er bange for at miste deres selvstændighed, 73% for, at deres hukommelse vil svigte, 72% frygter, at de bliver syge, og 62%, at de kommer til at føle sig ensomme. Endelig svarer 81%, at den bedste forebyggelse mod en dårlig alderdom, er ikke at tænke på, at man bliver gammel og fortsætte med at nyde de mange goder, som livet byder på.
…italienerne beholder skoene på derhjemme? Hvor danskerne har tradition for at tage skoene af, før de træder ind i et hjem, og i visse tilfælde også springer i et par medbragte hjemmesko, når de er på besøg ude, står det anderledes til med sydeuropæerne. Med mindre at skoene er indsmurte i mudder, bliver de siddende på fødderne. Og det er ikke fordi, italieneren er uhøflig og hensynsløs. Forklaringen er ganske enkel: klimaet. I det kolde nord er gulvene beklædt med træ, mens de italienske hjem ofte har terracotta – eller stengulve, som ikke ligefrem kalder på, at man springer rundt på strømpefødder, med mindre man ønsker sig et koldt gys. Stengulve er heller ikke nær så sarte som trægulvene, som bliver slidte og møgbeskidte af vinterens sjap og sne. I Italien kan det nærmest blive opfattet som en fornærmelse, hvis man beder sin gæst om at stille skoene. Det er ikke for ingenting, at man i Italien har følgende mundheld: “Gæsten er hellig”.
…man ikke tørrer service af i Italien? Også i måden vi vasker vores service på, er der markante forskelle på danskere og italienere. Hvor vi i Danmark vasker servicen med en opvaskebørste og sæbe, og herefter tørrer servicen af, bruger italienerne en svamp og sæbe. Afskylningen er meget vigtig i Italien, og den våde service bliver herefter sat op i et skab, der er indrettet med et opvaskestativ, og her bliver det indtil, det er tørt. Viskestykket har derfor ikke den store funktion. Fordelen ved den opvaskemetode er, at sæberesterne er fjernet og at der ikke er risiko for, at servicen bliver aftørret af et halvbeskidt viskestykke.
…det italienske måltid er et ritual? At spise sammen er en nydelse men også et ritual for italienerne. Det er her, man samles som familie, hvor man diskuterer politik, problemer, glæder, sygdomme og meget andet. Italienerne elsker at diskutere, og derfor kan et italiensk måltid godt strække sig over mange timer, til stor frustration for de rastløse. For hvor vi danskere sluger en sandwich på en varm solskinsdag for hurtigt at nå på stranden, sidder italienerne gerne ved frokostbordet i mindst to timer, hvor de spiser sig igennem 3-4 retter. Om søndagen tager måltidet endnu længere tid. For i det katolske samfund er måltidet helligt, og det er ikke ualmindeligt, at der bedes en bøn før eller efter måltidet. Om søndagen får kvinderne ekstra travlt, når de skal i gang med maden. Efter messen i kirken samles gerne en del familiemedlemmer rundt om frokostbordet for at forkæle smagsløgene med det ypperligste inden for italiensk kogekunst.
