Vidste du, at…

Vinkælder
Italienerne tanker vin op i andre størrelsesforhold end vi gør her i Norden, når vi - typisk - køber på flaske...

…italienerne tanker vin, som vi tanker benzin?

Italienerne er ofte praktisk anlagte, når det kommer til hverdagens fornødenheder. Vi danskere køber vores vin på flasker, eller til tider i en boks og nyder måske et glas til aftensmaden i løbet af ugen og weekenden; mange italienere derimod drikker vin både til frokost og aftensmad i hverdagen (nogle fortynder det med vand med eller uden brus) og indkøber ofte større mængder ad gangen. En nem måde at gøre det på er at sætte vinballonen (rummer gerne 30 liter!) i bilen, køre til den nærmeste vin-tankstation (ofte hos større vinproducenter) for derefter at få fyldt “tanken op”. Her tanker man vin, som man tanker benzin med stander, slange og pistol; den eneste forskel er væsken, som slangen udtømmer. Jeg gør opmærksom på, at dette er en lovlig form for spirituskørsel.

…man i Napoli kan købe ind uden at forlade sit hjem?

Og her taler vi ikke om handel på nettet. I Napoli har mange lokale en kurv hængende i en snor fra deres altan. Den hejser de så ned til gadeniveau, når fx grønthandleren kører forbi. Man lægger penge i kurven, hejser den ned og så hives den op igen med friske varer og byttepenge. Om grønthandleren også leverer vandmeloner og andre tungere frugter, melder historien ikke noget om.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere