… man kan få gratis antipasto med i købet på de fleste barer i Norditalien?
På de fleste barer i store dele af Norditalien har de Happy Hour hver dag (minus søndag) mellem ca. kl. 17.30-21.30. Dette fænomen betyder, at – når man køber en drink, et glas vin eller en øl – ja, så får man samtidig serveret adskillige små spiselige lækkerier – ganske gratis.
Det er meget forskelligt, hvad den enkelte bar vælger at servere, men der er typisk tale om tapas-lignende serveringer såsom salami, skinke, oste, grillede grøntsager, brød, chips osv. Nogle har sågar en mindre buffet stående på bardisken, hvor man også kan være heldig at finde pastasalater i forskellige forklædninger.
Så er du ude efter en appetitvækker inden restaurantbesøget – ja, så er det om at komme ud på barerne i dette tidsrum!