Vidste du, at…

Kat
Ifølge en italiensk kogebog med historiske, lokale opskrifter fra Vicenza og omegn skulle kat have stået på menuen for flere årtier tilbage. Det gør det heldigvis ikke mere!

…… man engang (måske) spiste kat i Vicenza?

Ifølge en italiensk kogebog med historiske lokale opskrifter fra Vicenza og omegn skulle kat have stået på menuen for flere årtier tilbage. I kogebogen beskrives det finurligt, hvordan retten “Gatto in tegame” (kat i gryde) tilberedes – fra partering af dyret til de nødvendige ingredienser. Det diskuteres dog stadig i Vicenza og omegn, om hele miseren blot er et rygte, eller om der er hold i historien. En ting er dog sikkert: i dag støder du heldigvis ikke på retter med kat på restauranter i og omkring Vicenza!

…du kan bo i kloster i regionen Abruzzo?

De fleste af Italiens klostre er enten stadig i brug eller lukket for offentligheden, hvorfor det kan være svært at få indblik i denne livsførelse og religiøse arkitektur. Men i Abruzzos højland kan du bo på klostret Monastero di Santo Spirito, som er fra år 1222 og rummer blandt andet en klosterkirke med originale freskoer.

Kloster
Den storslåede udsigt fra klostret Monastero di Santo Spirito

…den berømte Pizza Margherita er blevet 125 år?

Den klassiske pizza kom til verden i det napolitanske pizzeria Brandi, der stadig den dag i dag laver pizzaer! Pizzaiolo’en Raffaele Esposito, der stod bag værket, dedikerede sin pizza til dronning Margherita af Savoia – deraf navnet. Farverne på pizzaen var de farver, man kunne finde på det savoyardiske flag: den hvide mozzarella, den røde tomat og den grønne basilikum.

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere af Mikkel

Generationsferie i Italien i egen villa

Flere generationers ferie skaber fælles minder for livet. Flere og flere rejser på...
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *