Tag på weekend-skitur i de italienske Alper

Skiferie i Alperne
Skisæsonen nærmer sig med hastige skridt, og de fleste vælger at tage af sted i en uge eller to. Men det er også muligt at tage afsted på en hurtig weekendtur!

Skisæsonen nærmer sig med hastige skridt, og de fleste vælger at tage af sted i en uge eller to. Men mange af vores gæster ringer også og spørger om mulighederne for en hurtig weekendtur på ski i Italien, og derfor har jeg kigget på, hvor det kan lade sig gøre at få en forlænget weekend på ski.

Så her følger mine tips til en weekend-skitur i de italienske Alper – jeg håber, du kan bruge dem!

Aosta-dalen

Med kort afstand fra internationale lufthavne som Torino (1 ½ t), Milano (2 t.) og Geneve (1½ t.) ligger den charmerende by Aosta smukt i Aostadalen omgivet af de høje sneklædte bjergtinder. Aosta har sammen med skisportsbyen Pila sit eget skiområde, der i alt byder på 70 km. piste. Det tager 20 min. at komme med den store kabinebane fra Aosta by op til Pila, der har et utroligt effektivt liftsystem og gode brede velpræparerede pister.

Se alle vores ferieboliger og hoteller i Aosta her

Med sin placering midt i dalen er byen et rigtig godt udgangspunkt for skiferie i de italienske Alper, hvad end det er for en uge eller blot nogle få dage. I kort afstand derfra har man også muligheden for at besøge nogle af de mere kendte skisportsområder i Italien som eksempelvis; La Thuile (40 km), Monterosa (80 km) eller Courmayeur (33 km).

Skiferie i Alperne
Selvom man kun er afsted i en weekend, kan man godt finde tid til at nyde en rolig stund i solen…

La Thuile

Tæt ved grænsen til Frankrig på den italienske side af ”Det lille Sankt Bernard” pas ligger den hyggelige lille by La Thuile i 1441 meters højde. Det 150 km store skiområde hænger sammen med franske La Rosiere og byder på mange gode udfordringer til skiløbere på alle niveauer og har især en helt formidabel off-pist. Herfra er der den mest mageløse udsigt over Pré Saint-Didier-kløften, Rutor-gletscheren og det dominerende bjerg Mont Blanc.

La Thuile er meget lille, men her findes dog restauranter, skøjtebane, svømmehaller, barer og diskotek. Så på trods af det fremragende skiområde, er det altså ikke stedet med det vilde afterski og heftige natteliv. Vi har i øjeblikket ingen ferieboliger i La Thuile, men foruden Aosta – der som sagt ligger inden for en overskuelig distance fra byen – kan du også vælge at bo enten i Torino, Bardonecchia eller Sestriere.

Monterosa

Monterosa´s 200 km store skiområde strækker sig ud over dalene Ayas, Gressoney og Alagna. Her findes flere mindre skiportsbyer, hvoraf én af dem er Gressoney med sine to små byer Gressoney St. Jean og Gressoney La Trinité.

Skiferie i Alperne
De italienske Alper byder ikke bare på fantastiske muligheder for skiløb, men også en bjergtagende natur…

Byerne ligger langstrakt nede i dalen med deres fine hyggelige huse i rigtig alpestil. Der er ikke et særlig stort udbud af aktiviteter, ud over det formidable skiområde og man skal være bevidst om, at det kan være svært blot at finde et postkort. Netop dette er med til at gøre Gressoney til et sted for den ægte ski-entusiast. Super skiløb i højalpint område med rigtig mange gode off-pist muligheder. Her står man på ski fra morgen til aften, spiser en typisk middagsret fra lokalområdet, for derefter at kravle til køjs på et af de gode indkvarteringssteder i byen.

Se alle vores ferieboliger og hoteller i Monterosa

Courmayeur

Courmayeur ligger i 1224 meters højde på den italienske side af grænsen til Frankrig. Stedet betragtes traditionelt som værende en meget eksklusiv destination blandt italienere og franskmænd. Fra skiområdet er der en storslået udsigt til den italienske side af Mont Blanc, der med sin størrelse dominerer hele landskabet.

De mange velpræparerede pister henvender sig især til den lidt mere garvede skiløber, der også har muligheden for en fantastisk off-pist. Er du til mere udfordring, kan det varmt anbefales at tage en uforglemmelig tur på heliskiing med uovertræffelige scenarier, som Valleé Blanche slugten over Mer de Glace.

Skiferie i Alperne
De fleste skisportssteder i Alperne har et effektivt liftsystem og gode brede velpræparerede pister

I selve Courmayeur hersker der en helt igennem hyggelige atmosfære i de små smalle gader, der har mange muligheder for shopping, underholdning og restauranter, der er højt prioriteret af den italienske befolkning, og hvor der ofte bruges mere tid end på selve pisten.

Fantastisk familiedestination i Superski Dolomitti

Den lille perle destination Cavalese ligger i 1000 meters højde, og er en del af skiområdet Val di Fiemme, der med sine 5 skiområder har mere end 100 km piste.

Cavalese er sammen med Predazzo og andre småbyer i området endnu et ukendt skisted for skandinaverne, men er i Italien et meget anerkendt ski-område, og anses for at være “den italienske hovedstad” for langrendsløb, da det blandt andet har lagt løjper til store langrends-konkurrencer.

Skiferie i de italienske Alper
Cavalese er en rigtig hyggelig og charmerende Alpe-by fra 1300-tallet, der er perfekt såvel for den øvede skiløber som for begynderen

Liftkortet er en del af Dolomiti Superski og de mere kendte områder som Canazei og Campitello er kun en kort bustur borte – og det samme gør sig gældende for Sella Ronda skituren. Cavalese er perfekt såvel for den øvede skiløber som for begynderen. Cavalese er en rigtig hyggelig og charmerende alpe-by fra 1300-tallet og huser det administrative hovedsæde “Palazzo della Magnifica Communitá” i Val di Fiemme. I byen er der mulighed for en tur i biografen, teatret, og i de mange butikker eller en middag på en af de mange restauranter, der servere retter fra området.

Se alle vores ferieboliger og hoteller i Cavalese

Når middagen er ved at være overstået, kan du passende lægge vejen forbi en af de mange lokale barer eller byens diskoteker. Byen byder på mange former for aktiviteter i form af bl.a. overdækket skøjtebane, sportshal, tennis, minigolf og meget andet. Cavalese er helt igennem et rigtig godt valg for familien.

Har du brug for hjælp til at planlægge en weekend-skitur i de italienske Alper?

- så ring til vores eksperter på 33151313 eller skriv til os ved at trykke her
Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere